2 generationer

2 generationer

 

Mødet mellem 2 generationer er opstået på initiativ fra Silkeborg Højskole med viceforstander Jan Lundum som leder.

 

Generationsmøderne mellem de unge højskoleelever og de ældre brugere af Rosengårdcentret har haft forskellige eksistentielle emner.

 

Jan Lundum skriver:

 

"Det har hver gang været meget givtige arrangementer, hvor de unge er kommet meget positive og berigede tilbage fra oplevelsen. Det er min oplevelse, at der opstår et meget ærligt og respektfuldt møde mellem de unge og de ældre. Et møde, der er anderledes end det, man vil kunne have i en familiær forbindelse. De unge lærer meget af at lytte til de ældres erfaringer med livet, hvilket de kan spejle sig i, selvom meget er sket i samfundet de sidste 40-60 år. Samtidig tror jeg på, at mødet med de unge også for de ældre er meget givtigt. Jeg har hørt brugere af Rosengårdcentret udtale, at de unge i dag er meget vidende og ambitiøse. Jeg tror og håber generelt, at vores generationsmøder samtidig kan være med til at nedbryde eventuelle fordomme fra begge sider om henholdsvis den unge og den ældre generation."

 

Den konklusion kan vi, fra Rosengårdcentret, fuldt ud tilslutte os, og vi ser frem til nye initiativer fra Silkeborg Højskole.